søndag den 1. juli 2012

Regitze og Askes bryllupskage

Her er min første fondantkage, som blev lavet til min veninde Regitze og Askes bryllup. Temaet blev hurtigt Mario, som så senere blev udvidet med Pacman, Tetris og Zelda. På toppen er Mario ved at befri prinsesse Peach, som er blevet bortført af Bowser.
De blev meget glade for kagen, selvom bruden flere gange har beklaget sig over at kagen blev kommenteret mere end hende. :-)




Jeg kastede mig ud i projektet uden nogen erfaring med fondant, så jeg startede med at købe et startsæt med 1 kg fondant, en rød, gul og blå pastafarve og en maizenaduster. Ved mine basisfarver blev alle andre farver blandet, på nær Pacmanlaget, hvor den sorte fondant blev købt indfarvet.
Senere fandt jeg ud af at der findes et hav af redskaber og forme, men jeg synes at det gik fint med en kniv og en kagerulle, så det er fortsat de redskaber jeg bruger.

Opskriften på tog udgangspunkt i Blomsterbergs bryllupskage. Det ene lag trøffelcreme blev dog udskiftet med hvid chokoladecreme med hindbærbomber og mandelknas. Mængden i opskriften svarede ikke helt til det man så i udsendelsen, så til de fem lag lavede jeg i alt 1.7 gange opskriften.
Det var noget af en udfordring at håndtere de store kagemængder i et almindeligt køkken, det gjorde f.eks. at køleskabet var ryddet for næsten alt andet end kage i dagene op til brylluppet. Jeg lavede kagerne af to omgange og frøs de øverste tre lag ned. Den nederste kage kunne jeg først betrække med marcipan og pynte på dagen, da der ikke var plads til den nederste del af stativet i køleskabet. Den nederste kage kun kun lige være der når den lå på en bradepande, som var udvidet mel noget pap, som så blev sat skråt ind i køleskabet.

Ofte tænker jeg at "jeg gør det aldrig mere!" når jeg har været i gang med et stort tidskrævende projekt, men denne gang synes jeg at det var sjovt til det sidste, især da den blev serveret!

Flere billederForberedelse af pynt - Historien om Pacmanlaget - Opskrift og noter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar